Spring til indhold

Din første praktik

BLIV STUDERENDE PÅ VORDINGBORG KOMMUNES PSYKIATRI- OG HANDICAPOMRÅDE

Vordingborg Kommunes psykiatri- og handicapområde byder på spændende udfordringer og høj faglighed for studerende.

Området omfatter Autismecenter Storstrøm, som yder tilbud til mennesker med autismespektrumforstyrrelser, og Center for Socialpædagogik Vordingborg, som yder tilbud til en bred vifte af borgere.

På denne side kan du læse mere om, hvad området kan tilbyde dig som pædagogstuderende.

 

UDTALELSER FRA STUDERENDE

Store muligheder for at afprøve dine pædagogiske kompetencer i forhold til dine interesseområder
Det var noget helt andet, end jeg troede. Nu ved jeg, hvad jeg skal arbejde med
Min praktik fik mig til at vokse som menneske

 

ET UDFORDRENDE OG SPÆNDENDE FELT

Som studerende på Vordingborg Kommunes psykiatri- og handicapområde vil du komme til at gøre en virkelig forskel for mennesker, der har brug for støtte i deres hverdag.

Det er et spændende og udfordrende arbejde at hjælpe disse mennesker i deres udvikling og sikre dem oplevelser, der højner deres livskvalitet og giver dem en meningsfuld plads i samfundet.

Alle mennesker kan udvikle sig - hvad end det foregår med små eller store skridt. Det giver glæde at opleve denne udvikling.

 

KOMPETENCE OG PROFESSIONALISME

Du vil møde fagligt specialiserede og kompetente mennesker, der brænder for det, de laver.

Vi arbejder med mange forskellige borgergrupper, som spænder over et bredt diagnosespektrum, herunder eksempelvis Downs syndrom og autisme. Det kræver specifikke pædagogiske værktøjer at kunne arbejde konstruktivt med disse menneskers udfordringer. Disse værktøjer vil du lære at bruge hos os.

 

VIL DU VIDE MERE?

Vordingborg Kommunes psykiatri- og handicapområde består af flere virksomheder med stor ekspertise inden for deres områder.

Læs mere om praktik på Autismecenter Storstrøm

Læs mere om praktik på Center for Socialpædagogik