Spring til indhold

Tilbuddets indhold

Personalet på Søndervej er dels ansvarlig for at drive en række fælles aktiviteter. Dels leverer de individuel støtte til den enkelte beboer. 

Fælles aktiviteter

De fælles aktiviteter tilrettelægges i samarbejde med beboerne ud fra beboernes interesser. Det kan blandt andet være:

  • musik-arrangementer
  • ture ud af huset
  • spilaftner
  • Playstation-turneringer
  • fælles motion

Derudover arrangeres der hver uge fællesspisning, hvor beboere og personale i fællesskab køber ind og laver mad, der spises i afdelingens fællesrum. 

Individuel støtte

Beboerne på Søndervej bør i høj grad være selvhjulpne i deres daglige liv. Personalet kan blandt andet støtte med:

  • Organisering af almindelige dagliglivsaktiviteter, som rengøring, madlavning og tøjvask
  • Hjælp til kontakt med behandlere, offentlige instanser eller lignende
  • Hjælp til transport, for eksempel planlægning af rejseplaner.
  • Individuelle samtaler om eksempelvis udfordringer med sociale relationer, selvforståelse eller andet.