Spring til indhold

Skovhusevej

AUTISMESPECIFIKT BOTILBUD TIL UNGE

Skovhusevej er et botilbud til unge mellem 15 og 25 år med en autismespektrumdiagnose. På Skovhusevej tilbydes længerevarende døgntilbud eller kortvarigt behandlingstilbud. Der er 7 værelser på Skovhusevej, fællesarealer og dygtigt, specialiseret personale i alle døgnets 24 timer. Der er tilknyttet pædagoger og vågne nattevagter, husassistent, samt en daglig leder.

Se Skovhusevej på Tilbudsportalen

Tilbuddets indhold

  • Vi arbejder efter TEACCH-principperne.
  • Vi tager udgangspunkt i den unges individuelle behov.
  • Konkret vil der blandt andet blive givet støtte i form af social træning og hjælp til at indlære praktiske færdigheder såsom rengøring på eget værelse og personlig hygiejne – altså almindelige hverdagsgøremål.
  • Vi lægger vægt på, at den unge deltager i daglige opgaver, tilberedning af mad, borddækning, er med til at smøre madpakker o.s.v.
  • Der gives støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter, til at passe en skoleuddannelse og til at etablere og opretholde sociale relationer.
  • Der bliver tilrettelagt ture og udflugter ud fra de unges individuelle behov.
  • Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde.

Beliggenhed

  • Skovhusevej er placeret i den hyggelige lille by Stensved, ca. 7 km fra Vordingborg.
  • Nærområdet byder blandt andet på en idrætsforening med fodbold, gymnastik m.m., og ud fra de unges ønsker og interesser vil der hertil blive planlagt aktiviteter på selve tilbuddet.